Lyt til musik under styrketræningen
Det er ikke blot effektivt at lytte til musik, når man løber eller dyrker andre former for konditionstræning. Vil man præstere under styrketræningen, og blive i stand til at løfte så tungt som overhovedet muligt, så gælder det også om at få ørebøfferne på. Musikken kan man sammensætte, som man har lyst, det skal blot passe til den stil og det temperament, man har. Mens man styrketræner er der ikke noget bedre end at se sig selv i øjnene i spejlet, og når musikken spiller imens, så kan man komme ind i den helt rette stemning.
Når man styrketræner skal man naturligvis også have både det rigtige tøj og de rigtige sko på. Så står man bedre fast, og så kan man nemmere klare de tunge løft. Man skal naturligvis også være godt gående uden for træningslokalet, og har man brug for nye sko, så kan man købe Tamaris sko online. Det gælder om at få sko, der passer godt på fødderne.
Motion er en vigtig del af livet, og uanset om man er til styrketræning eller gode gåture, så kan man altid medbringe musikken. En dejlig gåtur en skøn sommerdag kan også blive endnu bedre med lidt musik i ørerne. Man kan ikke undgå at blive glad, når skønne toner rammer ens øregange – det løfter altid stemningen.
Read MoreRadioens historie i Danmark
Radioen blev opfundet tilbage i slutningen af 1800-tallet, og den blev hurtigt udviklet til at kunne sende til flere modtagere. I Danmark oplevede vi de første radioudsendelser i 1920’erne og i denne artikel kan du læse meget mere om radioens historie i Danmark.
Dengang, da det var forbudt at høre radio
Vidste du at det engang var forbudt at lytte til radio? Det var muligt at sende morsesignaler helt tilbage fra 1838, og det førte blandt andet til, at den danske opfinder Valdemar Poulsen senere søgte patent på buegeneratoren i 1902. Her er der tale om et apparat, som benyttede kontinuerlige bølger og en fast frekvens, som var en revolution for den trådløse telegrafi.
Det førte til, at de to unge studerende Johan Ernst Nyrop og Einar Dessau eksperimenterede med at bygge en radiomodtager. Armene var ikke til at få ned, da de to formåede at lytte til en musikafspilning, som blev sendt på Lyngby Radios sender.
Inden længe begyndte teknikinteresserede at købe radioudstyr hjem fra udlandet, hvis de ikke selv eksperimenterede med at skabe sit eget radioudstyr. Man kan sammenligne interessen dengang for at eksperimentere med at bygge radioer med lignende interesse i at eksperimentere med at bygge computere nutildags.
Men selv om at de dygtige danske radiopionerer kunne fange musik, som mest af alt blev sendt f
ra Tyskland og England, var det faktisk ikke lovligt at privatpersoner førte drift af trådløse telegrafer. Det var kun staten, som havde eneret til drift af trådløse telegrafer.
Loven, som stammede fra den 19. april 1907, gjorde det muligt at retsforfølge danske radiofolk på samme vis, som man nutildags kan retsforfølge computerhackere og pirater. Men den gang handlede det ikke om ophavsretten, men i stedet om et eventuelt brud på statens radiomonopol.
Dog skal det nævnes at de danske radiofolk ikke blev retsforfulgt i vid omfang, da det blev betragtet som tidsfordriv, som staten ikke tog alt for seriøst.
De danske radioklubber
I 1922 blev der dannet to “radioklubber” i Danmark, men de blev hurtigt slået sammen til en enkelt radioklub. Den radioklub begyndte at føre lobby for, hvad radioen kunne bruges til.
Senere kom den første egentlige danske radiostation i Jorcks Passage i den danske hovedstad, og her kunne der blive sendt til hele landet. Men det endte med at blive en konkurrence om, hvornår der kunne sendes til enten hovedstaden eller Jylland og Fyn.
De stridigheder førte til, at statsmagten satte sig på mediet, og dermed blev Danmarks Radio født i 1925. DR var inspireret af BBC, som allerede var blevet etableret i 1922. Dette var blandt andet baseret på, at der var tale om radio, som skulle nå ud til hele landets befolkning, og at den skulle tilbyde noget til alle grupper i samfundet.
Read MoreKan musik gøre dig bedre i skolen?
Musik er godt til mange ting. Musik er godt til at slappe af til. Det kan også hjælpe dig med at frigive spændinger og slippe af med negativ energi. Musik kan også virke terapeutisk. Men spørgsmålet er, kan musik også hjælpe med at blive stærkere på områder, som egentligt ikke har noget at gøre med musik? Her tænker vi især på indlæring i skolen, og det kan du læse mere om i denne artikel.
Bliver du bogligt stærkere af at spille musik?
Musik er længe blevet brugt til indlæring og opdragelse. Professor Frede V. Nielsen, som er ekspert i musikpædagogik, har tidligere udtalt at musik blev forbundet med etisk virkning helt tilbage i det antikke Grækenland. Med andre ord har musik længe kunne blive brugt til opdragelse. Grækerne brugte musikken som middel til dannelse og opdragelse, og den tilgang blev senere overtaget af kirken.
Flere forskere har undersøgt temaet
Men det skal dog nævnes, at der ikke er beviser for, at du kan blive bedre til boglige fag som fx sprog, naturfag og matematik, når du arbejder med musik. Der er ingen beviser på musikfagets transfereffekt til andre fag på skoleskemaet.
Men det faktum, at der ikke er beviser, er ikke forbundet med mangel på forsøg på at undersøge sammenhængen. Det er et område, som er blevet undersøgt flere gange i løbet af de seneste 50 år.
Der har blandt andet været et forsøg med navnet Mozart-effekten. I 1990erne var der mange, som købte Mozart-musik, da f
orskere pegede på, at mennesker kunne blive klogere ved at lytte til Mozarts musik. Det var et forskningsresultat, som blev udgivet i det videnskabelige tidsskrift Nature, men det har ikke været muligt for andre forskere at opnå lignende resultater i deres tiltag på at gentage forsøget.
I Tyskland har den tyske professor i musikpædagogik Hans Günther Bastian også lavet en langtidsundersøgelse af flere skoleklasser i den tyske hovedstad Berlin. Det var en undersøgelse, som strakte sig over seks år.
Det var en undersøgelse, som skulle forsøge at bevise en sammenhæng om, at musikudøvelse skulle hjælpe børn med at blive bedre til skolegangens boglige fag.
Men den tyske undersøgelse blev kritiseret, og det gjorde den blandt andet fordi mange af eleverne skiftede skole i den seksårige forsøgsperiode, mens der også kom nye elever i forsøgsklassen. Det betød, at der ikke var en kontinuerlig sammenhæng fra start til slut.
Danske undersøgelser
Men det er ikke kun vores tyske naboer, der har undersøgt temaet. I Danmark har forskere fra Aarhus Universitet også undersøgt, om musik kan styrke vores indlæringsevne.
Selv om at der endnu ikke har været beviser på, at musik forbedrer børnenes indlæringsevnen, fastholder jazzmusiker Peter Vuust, at musik potentielt kan påvirke børn til at blive bedre i skolen.
Read MoreHvordan påvirker musik hjernen?
Der bliver hyppigt opfundet forskellige metoder til at undersøge, hvordan musik behandler forskellige aspekter som fx rytme, tone og klang. I denne artikel kan du læse om et lille udvalg af interessante metoder til at undersøge, hvordan musik påvirker hjernen.
Functional Magnetic Resonance Imaging (fMRI)
Finske forskere har udviklet en metode, som undersøger, hvordan hjernen behandler forskellige musikalske aspekter, og det undersøger de ved at bruge Functional Magnetic Resonance Imaging (fMRI).
Denne metode blev brugt til at undersøge hjernens reaktioner hos indvider, som lyttede til moderne, argentinsk tango. Der er tale om højtudviklede computer-algoritmer, som bruges til at analysere tangoens musikalske indhold. På den måde kunne softwaren analysere, hvordan rytmen, tonen og klangen ændrede sig i løbet af stykket.
Forskerne tog herefter reaktionerne fra forsøgspersonerne og sammenlignede dem med hjernens reaktioner, og forskerne blev utroligt overraskede over resultatet. Det førte nemlig til en opdagelse af, at musikken ikke kun aktiverer hjernens auditive områder, men at musikken også anvender store dele af vores nervenetværk.
Fx opdagede de finske forskere, at hjernens behandling af den mus
ikalske impuls var med til at aktivere hjernens motoriske områder, og det bakker op om teorier om, at bevægelse og musik er tæt forbundet.
Derudover fandt de finske forskere også ud af, at hjernens limbiske områder, som har ry for at være forbundet med vores følelser, også var involverede i behandling af toner og rytmer.
Musik er som mad for hjernen
Men det er ikke kun finnerne, som har studeret, hvordan musik påvirker hjernen. Den danske hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust har også skrevet om, hvordan musik påvirker hjernen, og det har han gjort i bogen “Musik på hjernen”, som han udgav i 2017.
Hjerneforskning viser, at når vi hører musik, påvirker det hjernen på samme måde, som hvis vi spiser god mad. Musik kan føre til at frigive dopamin, som gør, at vi mennesker oplever nydelse. Dette resultat overrasker de fleste, da det peger på, at musik er blandt de centrale elementer, som er nødvendige for vores overlevelser, som det fx er tilfældet med fødeindtag.
Det er undersøgelser som disse, der giver os svar på, hvordan det kan være, at det føles så godt at tage til en koncert med vores foretrukne kunstner scener eller måske “bare” det at synge i badet.
Read MoreDerfor er det sundt at synge
Du kan sagtens synge, når du lytter til radioen. Det er sundt! Der er en række psykiske og fysiske fordele ved at synge, og det kan du læse om i denne artikel.
Du masserer din krop med sang
Vi går til en massør for at få massage af kroppens muskler, men vidste du, at du selv kan massere din krop med sang? Når du synger, sætter du gang i den naturlige fugtning af dine slimhinder, og på den måde motionerer du stemmen på samme tid med, at du renser dine luftveje.
Det fører til en positiv effekt på din stemme, og den kan endda blive mere elastisk, som da du var ung. På samme tid kræver det også dybe indåndinger at synge, de dybe vejrtrækninger kan føre til en øget blodtilførsel til hjernen, og det vil du naturligvis også nyde gavn af.
Du kan mindske stress med sang
Der er desværre mange danskere, der lider af stress, og hvis du er en af dem, kan du måske mindske din stressede hverdag ved at synge. Der er en forskergruppe, som peger på, at du kan sænke din stresstilstand i kroppen, når du deltager aktivt i sang.
Mens du synger, sænker du stresshormonet kortisol, du øger også stoffet immunglobulin A (IgA), og her er der tale om et antistof, som styrker dit immunforsvar, og derfor kan dette også virke afstressende.
Generelt er der mange fordele ved at synge, og ud over løftet humør og mere overskud kan du måske også opnå en mere stabil hjerterytme og bedre nattesøvn, når du synger, og dette gælder både når du synger alene derhjemme, ellers hvis du er ude og deltage i fællessang.