Der bliver hyppigt opfundet forskellige metoder til at undersøge, hvordan musik behandler forskellige aspekter som fx rytme, tone og klang. I denne artikel kan du læse om et lille udvalg af interessante metoder til at undersøge, hvordan musik påvirker hjernen.
Functional Magnetic Resonance Imaging (fMRI)
Finske forskere har udviklet en metode, som undersøger, hvordan hjernen behandler forskellige musikalske aspekter, og det undersøger de ved at bruge Functional Magnetic Resonance Imaging (fMRI).
Denne metode blev brugt til at undersøge hjernens reaktioner hos indvider, som lyttede til moderne, argentinsk tango. Der er tale om højtudviklede computer-algoritmer, som bruges til at analysere tangoens musikalske indhold. På den måde kunne softwaren analysere, hvordan rytmen, tonen og klangen ændrede sig i løbet af stykket.
Forskerne tog herefter reaktionerne fra forsøgspersonerne og sammenlignede dem med hjernens reaktioner, og forskerne blev utroligt overraskede over resultatet. Det førte nemlig til en opdagelse af, at musikken ikke kun aktiverer hjernens auditive områder, men at musikken også anvender store dele af vores nervenetværk.
Fx opdagede de finske forskere, at hjernens behandling af den musikalske impuls var med til at aktivere hjernens motoriske områder, og det bakker op om teorier om, at bevægelse og musik er tæt forbundet.
Derudover fandt de finske forskere også ud af, at hjernens limbiske områder, som har ry for at være forbundet med vores følelser, også var involverede i behandling af toner og rytmer.
Musik er som mad for hjernen
Men det er ikke kun finnerne, som har studeret, hvordan musik påvirker hjernen. Den danske hjerneforsker og jazzmusiker Peter Vuust har også skrevet om, hvordan musik påvirker hjernen, og det har han gjort i bogen “Musik på hjernen”, som han udgav i 2017.
Hjerneforskning viser, at når vi hører musik, påvirker det hjernen på samme måde, som hvis vi spiser god mad. Musik kan føre til at frigive dopamin, som gør, at vi mennesker oplever nydelse. Dette resultat overrasker de fleste, da det peger på, at musik er blandt de centrale elementer, som er nødvendige for vores overlevelser, som det fx er tilfældet med fødeindtag.
Det er undersøgelser som disse, der giver os svar på, hvordan det kan være, at det føles så godt at tage til en koncert med vores foretrukne kunstner scener eller måske “bare” det at synge i badet.