Hvorfor bliver vi glade af at lytte til musik?
De fleste kender til fornemmelsen af at lytte til en god sang og at blive glad i låget, men hvad er det helt præcist, der gør, at vi bliver glade af at lytte til musik? I denne artikel kan du læse mere om hvorfor, du bliver glad i låget af at lytte til musik.
Vi får opfyldt vores forventninger
Visse undersøgelser har vist, at det kan være, at vi bliver glade af lytte til musik, da det opfylder vores forventninger om, hvad der kommer til at ske. Det vil sige at vi bliver glade, når vores forventning om fx at lytte til en god sang bliver indfriet, og det fører til en belønning i form af dopamin, som bliver frigivet i hjernen.
Musik kan udløse dopamin
Faktisk er det også bevist, at musik kan udløse dopamin, som er nævnt ovenfor. Dette fører til en kort lykkerus. Det kan virke pudsigt, men mest af alt er det forbundet med den samhørighed, som vi forbinder med det at lytte til musik. Musikken skaber en samhørighed mellem mennesker, og selvom at vi lytter til musik alene, så vil vi også genkende lignende følelser, og det fører altså til frigivelse af dopamin i vores hjerne.
Read MoreSådan kan du forbedre din søvn med musik
Har du svært ved at sove om natten? Eller vågner du tit og ofte op i løbet af natten, og har du svært ved at falde i søvn igen? Du er ikke alene! Undersøgelser viser at over 45 procent af os har udfordringer med at sove om natten. Men heldigvis viser undersøgelser også, at du kan forbedre din søvn ved at lytte til afslappende musik.
Overdøv dine tanker
En af de mest hyppige årsager til søvnløshed, er bekymringer og forskellige tanker, som forstyrrer vores nattesøvn. Men bare rolig, her kommer den afslappende musik ind i billedet. Det kan hjælpe at lytte til afslapningsmusik, beroligende lyde fra naturen som fx havets bølger eller fugle. Det kan også hjælpe at lytte til monoton hvid støj.
Det handler blot om at distrahere dine tanker, så du fokuserer på noget andet end dine bekymringer. I et dansk studie som blev offentliggjort i Cochrane Libray, fandt forskerne ud af, at fem ud af seks personer, som lyttede til musik for at sove bedre, sov bedre end de personer, som ikke lyttede til musik, når de skulle sove. Derfor kan du forhåbentligt sove bedre ved at lytte til musik.
Read MoreHvordan opstod musik?
Har du nogensinde tænkt over, hvordan musik opstod? Kan du forestille en verden uden musik? I denne artikel kan du læse om, hvordan musik opstod.
Musikken kom (måske) før mennesket
En teori fra amerikanske forskere på National Academy of Science i Washington i USA siger, det ikke engang var mennesket, som opfandt musikken.
Det er ikke kun mennesker, som bruger musik, men også dyr som fx fugle og hvaler, der bruger musikken til at udtrykke sig. Hvaler går endda så langt som at bruge musik på samme måde som os mennesker. De gentager og bruger rytme, intervaller, og behagelige toner, når det kommer til sang.
Hvorfor er det relevant? Fordi forbindelsen mellem hvalernes og menneskets forhold til musik har ført til, at de amerikanske forskere arbejder med en teori om, at de fælles forfædre for hvaler og mennesker engang brugte musik på samme måde, og at det var mere end 60 millioner år siden.
Eller var det mennesket?
Men der andre forskere, som mener, at musikken stammer fra stammerne, som de skriver hos Psmag.com. En undersøgelse, som blev udgivet i Journal of Personality and Social Psyhology peger på, at mennesket udviklede musikken som en metode til at styrke bånd i lokale samfund på samme måde som fx tilskuere bruger musik i forbindelse med en fodboldkamp.
Den undersøgelse peger på, at den menneskelige musikalitet er en af de mekanismer, som blev udviklet, da mennesket vænnede sig til at leve i sociale grupper. Her er der tale om biologiske og psykologiske mekanismer, som musikken altså skulle være en del af. Hvilken teori tror du mest på?
Read MoreKlaverets historie
Vi har tidligere skrevet om guitarens historie her på siden, og i dag vil vi kigge på et andet instrument. I dag kigger vi på klaverets historie.
Klaveret er et instrument, som har et klaviatur, der også kaldes for tangenter, som skaber overgangsled til en hammermekanik. Når du gennemfører anslag, vil hammermekanikken sætte strengene indeni i svingninger.
Det siges at hammerklaveret ca. går tilbage til omkring 1700, da den italienske cembalobygger Bartolomeo Cristofori skabte et tasteinstrument, som havde en avanceret hammermekanik. I begyndelsen fik hans konstruktion ikke nogen synderlig opmærksomhed, da der har været lignende ideer i andre lande.
I 1700-tallet havde klaveret en klangstyrke på en lignede styrke som cembaloets, men i løbet af det følgende århundrede voksede tonefyldet i klaveret. På samme tid steg omfanget også, det øgede strengetræk førte til et krav for stærkere instrumenter, og derfor begyndt klaverbyggere på at eksperimentere med tungere trækonstruktioner og derudover også jernafstivninger i flere variationer.
Men det var først i midten af 1800-tallet at den helstøbte jernramme slog igennem, og at det endte op med at blive til et klaver. I 1700-tallet så vi så at klaveret afløste cembaloet som et koncertinstrument, og i 1800-tallet erstattede klaveret clavichordet som det primære instrument i hjemmet.
Read More