Vin og musik hører sammen

Posted by on feb 27, 2022 in Musik og hjernen | Kommentarer inaktiverade för Vin og musik hører sammen

Vin og musik hører sammen

Musik er noget, vi ofte forbinder med glæde, og til glæde og godt humør hører også ofte et glas vin. Derfor er det nok ikke tilfældigt, at der findes en del operaer og operetter, som alle rummer scener, hvor vin og andre alkoholiske drikke spiller en rolle.

Tænk engang på Den Glade Enke, den berømte operette af Franz Lehar, som har glædet masser af mennesker over hele kloden, siden den blev uropført i 1905, da det kendte teater Theater an der Wien i den østrigske hovedstad lagde scener til den dejlige musik. I denne operette flyder vin og champagne i stride strømme, når der danses på Maxims, eller når hovedpersonen Hanna Glawari holder hof og selskaber i sit palæ. Det er Hanna Glawari, som er den glade enke, og omkring hende udspiller sig alskens intriger og ballade.

I denne sæson opfører Det Kongelige Teater i København Den Glade Enke i en lidt moderniseret udgave. Det kan være farligt for en instruktør at begynde at pille ved et kendt og elsket scenestykke, men det er efter anmeldelserne at dømme lykkes godt for instruktøren Kasper Holten, der sammen med Adam Price har bearbejdet og iscenesat stykket på baggrund af det kendte forlæg. Vil du selv nyde et glas vin derhjemme efter forestillingen, kan du bestille den hjem fra Vinoteket Danmark, som har et enormt udvalg af vin fra stort set alle vinproducerende lande i verden. På Vinoteket Danmark kan du selvfølgelig også finde vin fra det gamle østrig-ungarske kejserrige, så hvorfor ikke lade stemningen fra teatret leve videre derhjemme og sig skål til hinanden i en gammel Tokayer fra Ungarn eller en skøn hvidvin fra Østrig? Der er muligheder for at finde netop den vin, du synes om, på Vinoteket Danmark.

Sommer i Tyrol og andre operetter

En anden komponist fra Centraleuropa, som har komponeret musik til operetter, hvor vinen og det lystige liv er en vigtig del, er Ralph Benatzky, som levede fra 1884 til 1957. Han blev født i det nuværende Tjekkiet og sluttede sit liv i Schweiz, og hans verdenskendte operette Sommer i Tyrol foregår da også i et idyllisk bjerglandskab, nemlig de østrigske alper. Den blev indspillet som dansk film i midten af tresserne, med Dirch Passer og Lone Hertz i hovedrollerne, og mange husker Dirch Passer som den både glade og melankolske tjener Leopold, der serverer det ene glas vin og fadøl efter det andet og ender med at få både prinsessen og det halve kongerige – undskyld: Kroejeren og kroen.

Ralph Benatzky skrev også operetten “Ich muß wieder einmal in Grinzing sein”, og dermed satte han endnu en gang vin og bægerklang på menuen. Grinzing er nemlig et berømt og elsket forlystelsesområde i udkanten af Wien, hvor både turister og fastboende flokkes i de varme måneder for at nyde et glas vin på de mange udendørs restauranter, hvor der serveres liflig østrigsk hvidvin.

Webly